Tandblegning Århus
Fjern misfarvning og få det smil du drømme om!
Søger du efter tandblegning i Århus? Så er du kommet til det rette sted. Vi er her for at hjælpe dig med at opnå det hvide smil, du ønsker. Vores tandblegning foregår ved hjælp af hjemmeblegning, men du skal først besøge vores klinik for at komme i gang.
Du skal besøge vores klinik for at få en undersøgelse og tandrensning, så vi kan undersøge dine tænder for eventuelle kontraindikationer for blegningen og sikre, at dine tænder er rengjorte, inden vi tager et aftryk og starter selve blegningsprocessen.
Vi tager aftryk af både over- og underkæben og laver præcist tilpassede skinner til hver enkelt patient. Når du får udleveret skinnerne, vil du få en grundig instruktion i, hvordan du skal anvende dem derhjemme, herunder hvordan du håndterer selve blegegelen.
Hvordan bruger jeg hjemmeblegning og hvad skal jeg holde øje med?
Der er 2 måder hvorpå du kan blege. Vigtigt – Gelen virker max 4 timer.
For at opnå det ønskede resultat, så tager hjemmeblegning ca. 2 uger, hvor de anvendes dagligt.
- Skinnerne skal anvendes med blegegel 2 gange 2 timer pr. dag.
- Skinnerne skal anvendes med blegegel mens du sover om natten
Der er selvfølgelig også nogle ting, som du skal være opmærksom på, ellers vil du ikke opnå det ønskede resultat.
- Vigtigt at dine tænder er børstet rene forinden brug af skinnerne
- Vigtigt at blegegelet ikke kommer i kontakt med tandkødet. hvis du oplever ømhed i tænder eller tandkød så tag kontakt til os
- Ryg, drik eller spis ikke med blegeskinne i munden
- Efter brug skal skinnerne rengøres med en blød børste og koldt rindende vand.
Hvad koster en tandblegning Århus hos os?
Hjemmeblegning med skinner fra os koster 2.500 kr. Du skal være opmærksom på, at dette ikke er den endelige pris for at få bleget dine tænder. Først skal der foretages en undersøgelse og tandrensning. Dette sikrer, at dine tænder er rene inden starten på blegningen, og det inkluderer også aftrykket af skinnerne samt identifikationen af eventuelle kontraindikationer. Hvis der opstår nogle af disse kontraindikationer, som kan løses, vil der være en ekstra omkostning forbundet med at løse dem.
Ting man skal være forsigtig med ved blegning – Kontraindikationer
Ved tandblegning er der visse faktorer, der bør overvejes. Hvis man har blottede tandhalse eller allerede følsomme tænder, kan disse symptomer forværres ved blegning. Det er også vigtigt at bemærke, at tænder med synlige kroner og/eller fyldninger ikke kan bleges. Dog kan nogle fyldninger udskiftes i visse tilfælde for at opnå en mere ensartet tandfarve.
Der er også misfarvninger, der ikke kan bleges. Dette gælder for misfarvninger efter sølvfyldninger, emaljedefekter og/eller tyndslidt emalje, der kan skyldes syreskader. Hvis man har et stort tobaksforbrug, vil en blegning sandsynligvis være forgæves, da misfarvninger ofte vender tilbage hurtigt. Det anbefales også at få behandlet caries, huller i tænderne, før man overvejer blegning, da disse ikke kan bleges og bør prioriteres.
Desuden kan en skæv tandstilling resultere i “skygger”, der får nogle tænder til at virke mørkere. I sådanne tilfælde kan blegning heller ikke afhjælpe problemet. Af sikkerhedsmæssige årsager frarådes blegning til kvinder, der er gravide og/eller ammer.
Husk altid at søge rådgivning hos en tandlæge, der kan vurdere dine individuelle forhold og give dig den bedste vejledning angående tandblegning. Tøv ikke med at tage fat i os!
Hvad er tandblegning? – Tandblegning Århus
Ved tandblegning kan der opstå milde bivirkninger i form af følsomme tænder eller isninger. Hvis dette sker, kan det være nødvendigt at stoppe blegningen. Dog plejer isningerne typisk at aftage efter en kort periode. Det er vigtigt at bemærke, at risikoen for følsomme tænder er større, hvis tandhalsen allerede er blottet.
Under selve blegningsprocessen og i de første dage efter kan tænderne være mere modtagelige over for farvestoffer i mad og drikke. Vores dygtige behandler vil give dig passende råd og vejledning i forhold til dette.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen garanti for resultatet af tandblegningen. Blegning er en individuel proces, og patienternes modtagelighed for blegning varierer.
Det aktive stof i tandblegemidler er brintoverilte, som trænger ind i tænderne og ændrer farvemolekylerne, så tænderne fremstår hvidere.
Pernille Sand Blenstrup
Tandlæge
Brug for en tid?
Er du kunde hos os idag, kan du nemt og hurtigt booke en tid online.
Er du ny kunde, og vil gerne bestille en tid til os, så kan du blot ringe til os, så sidder vi klar til at hjælpe!